Fuglestemmeture

Fugle, fuglesang, form og funktion

Er du nybegynder eller let øvet, og måske længe gerne har villet lære om eller blive klogere på forårets kor af fuglestemmer, så book Naturkontakt til at lave en tur for dig.

Er I fx. en storfamilie, gruppe, forening eller lign. som gerne vil blive klogere på fugle og fuglestemmer, så book ligeledes Naturkontakt til at planlægge og organisere jeres tur - året rundt.


En fugletur med god tid uden at stresse planlægges typisk til at vare 2-4 timer. I visse tilfælde, som fx ved et polterabendarrangement, kan en fugletur koges ned til 1 x 1 time, sådan at det kan indpasses i det øvrige program.


En fugletur med Naturkontakt planlægges som udgangspunkt til at begynde og slutte samme sted, med mindre vi aftaler noget andet. 

Fugleture/fuglestemmeture kan planlægges i din egen lokale skov eller lokalområde, og ellers tilbyder Naturkontakt at lave ture i det åbne landskab, langs strand og fjord, områder med sø og mose samt i forskellige typer af skov.

Naturkontakt planlægger turen til en lokalitet, hvor der kan forventes et højt udbytte af fugle/fuglestemmer. 

Naturkontakt har specielt godt kendskab til gode lokaliteter i Lejre, Roskilde og Holbæk Kommune samt Nationalpark Skjoldungernes Land.


Indhold: 

Vi gennemgår feltkendetegn (helt basis og jordnært) og kommer godt omkring fuglenes sang, form og funktion, kontakt-, træk og alarmkald, fænomenet "tvillingearter" og meget mere....


Blandt de mange arter af sang- og småfugle der kan forventes at ses/høres på fx fuglestemmeture i perioden marts - juni er: Sanglærke, Munk, Have-, Torn-, Gærde-, Rør-,  Kær-, Løv- og Gransanger, Gulbug, Fuglekonge, Broget og Grå Fluesnapper, to træløberarter, Spætmejse, Blå-, Sort og Sumpmejse, By-, Land- og Digesvale, Eng- og Skovpiber, Hvid og Gul Vipstjert, Jernspurv, Gærdesmutte, Bynkefugl, Stenpikker, Nattergal, Rødstjert, Rødhals, Sangdrossel, Stær, Bogfinke, Stillits, Grøn- og Tornirisk, Gulspurv, Rørspurv o.m.f.

Sjældnere arter som fx Græshoppesanger, Rødtoppet Fuglekonge og Bomlærke er bestemt også (med lidt held) realistiske!


Pris: Vil variere alt efter antal deltagere, hverdag eller weekend, afstand til lokalitet mv. Skriv eller ring og hør nærmere.


Book jeres helt egen fugletur


Hvis I ønsker at booke jeres helt egen fugletur (året rundt), er I velkommen til at kontakte Naturkontakt for nærmere planlægning, ønsker og idéer.