Naturkontakt har stor erfaring I at planlægge, organisere og afvikle naturarrangementer og ture - store som små, og altid på en måde, så både børn og voksne, medarbejdergrupper, højskoledeltagere, foreninger m.fl. bliver beriget med ny viden og masser af førstegangsoplevelser med naturen og dens dyr, planter og svampe som omdrejningspunkt.
Hvad enten I er en virksomhed, en kommune, en forening/gruppe, en højskole, en privat familie m.fl., så planlægges og afvikles turen eller arrangementet med udgangspunkt i jeres ønsker og målgruppe - og på en god lokalitet som Naturkontakt anbefaler eller en lokalitet I selv foreslår.
Aktiviteter og lege kan indgå og tilpasses til ture og arrangementer både med og uden børn.
Læs her hvad I kan få ud af et arrangement eller en tur
Prisen for en tur eller et arrangement vil variere afhængig af gruppestørrelse, varighed, lokalitet, type af arrangement mv.
Ring eller skriv, så vi i fællesskab kan tale os ind på mulighederne for et godt arrangement for netop jer.
"Der er altid noget at opleve derude - aldrig ingenting!"
Ture og arrangementer med Naturkontakt er lagt an på at være oplysende, spændende og let tilgængelige samt ikke mindst hyggelige.
Turene eller arrangementerne kan fx udfolde sig som en naturvandring med drypvise stop og den gode naturhistorie, som et arrangement med fælles aktiviteter omkring faldfælder, insektsugere og bestemmelsesduge eller med snittekniv, bål, snobrød og sjove lege med naturindhold.
Der lægges vægt på, at turene og arrangementerne giver børn såvel som voksne mulighed for både fordybelse, spørgsmål, "hands-on" og medinddragelse, og at de naturligvis tilpasses med afsæt i jeres ønsker, Naturkontakts idéer og vores fælles dialog.
På en tur eller til et arrangement med Naturkontakt vil I blive lidt klogere på noget af al den fantastiske mangfoldighed af liv der kan ses (og høres) derude.
I vil efter en tur med Naturkontakt med garanti være blevet beriget med et utal af spændende førstegangsoplevelser, ligesom I ved hjælp af en række tips og tricks lærer, hvordan I på forskellige måder selv kan opdage og finde mere af alt det liv der findes derude.
Der er nemlig altid noget at opdage - aldrig ingenting!
Ta' med på en tur i biodiversitetens mangfoldige verden af smukke og fascinerende dyr, planter og svampe.
Se og oplev det store i det små, det smukke i det upåagtede, det overraskende smagfulde, farverige, giftige og meget mere. Der er så rigeligt at kigge på, lytte til, røre ved og tale om!
Et "Bio-gryderets"arrangement er en anderledes og sjov måde at lave fx et firmaarrangement, som evt. kunne kombineres med et oplæg om biodiversitet, og med indbyggede aktiviteter der skal løses i mindre medarbejdergrupper.
Naturtakt tilbyder at planlægge ture og arrangementer overalt på Sjælland, hvad enten det er i jeres egen nærliggende skov eller på en af de mange gode lokaliteter i Nationalpark Skjoldungernes Land, som strækker sig over 170 km2 og rummer skov, fjord/strand samt enge, moser, overdrev og søer.
Avnstrup Skov, Ravnsholte Skov, Hejede Overdrev, Bidstrup Skov, Lerbjergskoven, Boserup Skov og Bognæs Storskov er alle fremragende lokaliteter, bare for at nævne nogle af de mest velkendte i "min egen baghave".
Derudover findes et stort antal fremragende lokaliteter spredt udover resten af Sjælland, så der er mange muligheder for at planlægge ture og arrangementer - også tæt på jer selv.
Hver sin lokalitet byder på spændende naturhistorier og en interessant biodiversitet.